PostHeaderIcon Ha Ha Tonka State Park

Vi tog på en lørdagstur til Ha Ha Tonka State Park, der ligger små to timers kørsel fra Rolla. Missouri har rigtig meget flot natur, her er meget grønt og masser af åer, træer og dyreliv. Vi var først forbi en lille turistinformation (sådan en er der vist altid i en State Park), der kan man komme ind, få et kort og få den venlige dame til at forklare, hvad man ikke må gå glip af.

Vi vidste, at der var en gammel slotsruin, vi gerne ville se. Når jeg nu skriver gammel slotsruin, betyder det på amerikansk et ca. 100 år gammelt privat-bygget kæmpe hus, der brændte i 40´erne :-) . Historien er, at en rigmand fra Kansas i 1904 købte et stykke land og begyndte at bygge et kæmpe hus inspireret af europæiske slotte. Desværre døde han allerede i 1906 i en af statens første rigtige bil-ulykker. Sønnen overtog og byggede huset færdigt. I 1942 brændte det ned, og i dag står der kun de rå stenmure tilbage.

Man forstår godt, hvorfor han valgte at bygge lige her – for hold da op hvor en flot udsigt, der er.

Efter at have set slots-ruinen kørte vi lidt videre i State parken, for Morten havde læst om en lille tur, man kunne tage, hvor der skulle være nogle klipper og huler, der var fine at se. Vi gik da også et lille stykke, men stien var fuld af løse sten og klippe stykker og desuden fuld af myg (som vi lige havde læst om på et skilt kunne have farlige sygdomme) – så da vi endte ved en klippe, man nærmest skulle springe ud på for at komme videre, besluttede vi at vende om og gå samme vej tilbage. Vi fik dog overtalt børnene til at prøve en anden sti/rute, der så lidt mere fremkommelig ud. Den førte ned til søens udspring, når man altså lige havde taget de 316 trin ned ad trappen. Men det var godt, vi gjorde det, for det var virkelig flot. Søens farve var helt tyrkis, og vi så både skildpadder, en bæver, kæmpe fugle og en vandrotte.

Vi tog også en tur lidt op ad en anden sti, for der skulle være en balancerende sten. Den var nu ikke så fantastisk endda – men måske var det også fordi, Morten havde bildt os ind, at det var en kæmpe rokke-sten :-) .

Klokken var blevet mange, og vi havde bestemt os for at køre forbi det store outlet i nærheden for at kigge efter sko/sandaler, så vi begav os tilbage mod bilen. Desværre blev Signe pludselig dårlig og svimmel. Der var varmt, og hun havde næsten ikke drukket noget, og vi havde selvfølgelig ikke tænkt på at tage vand med derned. Morten fik derfor lige en ekstra tur på de mange trin, for han hentede vand i bilen – og så blev hun heldigvis hurtigt sig selv igen. Efter sådan en dag trængte vi alle til sandwich og den halve liter cola, vi kørte hen på Subway for at få. Dagens lektie var: tag aldrig på “hike” uden vand og myggespray!

I outlettet fandt vi desværre ikke sandaler, men Marius fik nye sko, og Morten og tvillingerne fik simpelthen så meget lækkert Hilfiger tøj, for butikken havde ophørsudsalg.

I dag søndag slapper vi af med sen morgenmad, og mon ikke det bliver til en tur i splash zone.

PostHeaderIcon Nøglen til huset

I fredags fik vi nøglen til det, der forhåbentlig snart skal blive til vores hyggelige hjem, mens vi er i Rolla. Vi var lidt spændte på at se det, da der jo var meget beskidt og ulækkert, da vi var ude at se det første gang. Sådan 6 unge studerende, er nok ikke lige dem, der passer bedst på tingene. Men alt i alt var her blevet ok, tæpperne var blevet renset, og madresterne var fjernet. Her var ikke rent i krogene, men efter at have været i gang med skrappe, amerikansk lugtende rengøringsmidler hele weekenden, er her snart beboeligt. Der er flere slidte ting, men det fungerer. Vi skal skrive til udlejningsfirmaet om alt det, der mangler eller er i stykker, så vi ikke kommer til at hænge på noget, når vi rejser. Det er ret omstændigt, for her slår mit skole-engelske altså ikke altid til – hvad hedder fx tætningslisterne i vinduerne eller den klistrede fugemasse, der sidder på fodpanelerne?  :-)

Her er en dejlig, ret stor have, men den er groet fuldstændig til i græs og ukrudt. Jeg havde faktisk forstået på damen fra udlejningsfirmaet, at den skulle være klippet til, men det må de have glemt. Men jeg tror, vi er nødt til at snakke med dem om det, for vi kan jo ikke holde noget, der ikke er rørt i måske flere år (og det står der i lejekontrakten, at vi skal).

Vi har ikke sovet her endnu, for vi mangler stadig at få leveret børnenes madrasser. Forhåbentlig kommer de i dag, men de er vakum-pakkede, så de kræver 48 timer til at folde sig helt ud. Så der går nok stadig et par dage, før vi helt kan forlade polak-huset. Vi skal også have fat i lidt møbler, vi har købt et plastik havebord og nogle plastik stole, men det går nok ikke helt i længden. Morten bestilte et TV i går, så skal vi alle tvinges til at se netflix for at forbedre vores engelsk :-) , det bliver lidt en udfordring for familien, der aldrig ser fjernsyn – badehotellet og matador undtaget…

Børnene har nydt, at vejret er så godt. Vi har været i Splash Zone næsten hver dag. Vi har haft torden, regn og lyn et par nætter, men om dagen er her skønt – næsten for varmt midt på dagen, for luftfugtigheden er vi ikke vant til.

Vores adresse er nu: 1602 Autumn Place, 65401 Rolla, MO, USA. Hvis der er nogle, der har lyst til at besøge os, har vi nu god plads til overnattende gæster.

PostHeaderIcon Lørdag i St. Louis

Lørdag den 10. juni kørte vi i vores nye bil til St. Louis. Det er en ret lang tur på næsten to timer, men mon ikke vi ender med at blive vant til de lange ture, det er bare nogle større afstande her. På vejen derind stoppede vi ved en madras-forhandler, for vi skal jo have noget at sove i, når vi flytter. Vi fik hjælp af en sød, ældre, meget tyk mand, der gav os et godt tilbud, men alligevel er det jo ret dyrt med senge til 5, så vi overvejer stadig alternativer.

Vi har i 6 år glædet os til endnu en is på den legendariske Ted Drewes, så det var første stop i St. Louis. Vi troede sagtens, vi kunne spise en stor is, men vi havde lige glemt, at stor her i USA faktisk betyder STOR. Næste gang nøjes vi bare med en mellem ;-) . Men uhm den var god.

Herefter kørte vi ind til St. Louis “Chess Club and Scholastic Center”, der er USA´s skak-hovedstad. Sidst vi var her, blev der spillet kvinde-verdensmesterskab, så der kunne vi ikke komme ind. Men denne gang var vi inde og se, hvor Marius´ store idol Wesley So har sin hjemklub (han er den 2. bedste spiller i verden – næst efter Magnus Carlsen). Udenfor er der opstillet verdens højeste skakbrik og lavet et lille museum om skak. Det så vi selvfølgelig også.

Tæt ved skakklubben ligger “Cathedral Basilica of Saint Louis”, der er en stor, flot kirke med nogle store guldmosaikker. Den var vi også inde og se.

Vi tog herefter en tur i IKEA for at kigge lidt efter billige møbler men fik kun købt bl.a. tallerkener mm og en liggestol :-) .

Vi spiste på Chipotle på hjemvejen. Det er en mexicansk take-away kæde, og Jeppe ved nu, at man ikke skal vælge den røde chili-sauce, når man bare er dansker :-) . (Han klarede sig dog efter en cacao i bilen hjem).

Søndag slappede vi af og tog en tur i det lokale udendøres badeland – Splash Zone.

PostHeaderIcon Vores nye planer

Som skrevet bliver vores ophold her i Rolla noget længere, end vi havde forventet. Det er noget usikkert, hvornår Mortens papirer kan gå i orden. Måske bliver det først efter april, da det er der, der udskrives specialist-visum´er. Derfor synes vi ikke, vi kunne flytte i noget midlertidigt igen, så vi besluttede, at Morten tager et helt år på universitetet her i Rolla. Han kan lave næsten det samme som i Californien, og han kan tage ture derover. På den måde kunne vi begynde en hverdag her, og børnene skulle ikke skifte skole midt i året. Det gør det lidt lettere at falde til, når man ved, man skal blive her.

Vi har derfor lejet et hus fra på fredag. Det er stort og fint, 4 værelser, stue, køkken, 2 toiletter og en udestue. Der er endda et lille frimærke af en have, så det skal nok blive godt. Da vi var inde at se det, blev vi godt nok noget overraskede, for dem, der havde boet der (6 studerende), havde ladet gammelt mad og affald stå sammen med de ting, de ikke gad slæbe med. Men damen fra udlejningsfirmaet lovede, at alt blev gjort rent og i orden, inden vi skulle flytte ind. Huset ligger ikke så langt herfra, så vi gik en tur derop fredag aften, og der kunne vi se, der gik nogen rundt og gjorde rent inde i skabene, så vi er ret fortrøstningsfulde. Det bliver dejligt at få vores eget, så vi kan lægge tøj i skabene og lave mad i vores egne (rene) ting. Vi har jo overhovedet ingen møbler eller noget, så vi må se, hvor vi kan købe tingene billigst – og så nøjes med det mest nødvendige til en start.

Vi har fået vores nye bil. Den er rigtig fin og lækker :-) . Det er en Dodge, der er god plads til 7, og der er automatiske døre. Den sluger en del benzin, men da det er ret billigt herovre, er det prismæssigt som at køre i bilen derhjemme.

PostHeaderIcon Skole

Allerede mandag morgen begyndte børnene i sommerskole. Vi  havde meldt dem til hjemmefra, da vi tænkte, det var godt at komme i gang med sproget med det samme.

Marius går i Middle School, der ligger knap halvanden km herfra, så jeg følger ham derhen og henter ham igen. Det er nu tosset, de ikke cykler herovre, det kunne være meget lettere. Både om morgenen – men især når de skal hentes. holder bilerne i en lang, lang kø rundt på parkeringspladsen, hvor der er sat kegler op. Så kører de frem til afhentnings-stedet, hvor lærerne står og sørger for, at barnet kommer hurtigt ind i den rigtige bil. Desuden holder der en hel række af de fine, gule skolebusser på den anden parkeringsplads, hvor der så står andre lærere og sørger for, at børnene kommer ind i den rigtige bus. Der er kun en anden dreng fra Marius´ klasse, som skal gå hjem. Skoletiden er fra 8-12.15.

Om morgenen står der selvfølgelig også lærere, der hilser pænt på alle børnene, giver high five og sørger for, der ikke er nogen, der kommer for tæt ud mod kantstenen (man kunne jo blive kørt over af en bus).

Jeg var spændt på, hvordan Marius ville tage det at begynde i skole, han kan jo nærmest ingen engelsk, og han er generelt meget forsigtig og lidt usikker. Men han virker ikke nervøs, og er glad for at skulle af sted om morgenen. Han forstår ikke så meget, siger han, men han siger det, han kan, og ellers gør han bare som de andre :-) . Han spiser i kantinen hver dag, det synes vi alle, kunne være en sjov oplevelse.

Signe og Jeppes timer er på High School, der ligger lidt herfra. Morten har kørt dem om morgenen, og så skal de tage bussen hjem. Desværre passer det ret dårligt, da timerne er slut 11.15, og bussen først går klokken lidt i 12. De kan så stå af ved Marius´ skole og gå derfra.

De er begge kommet på holdet, der skal tage kørekort. Lidt vildt når man først lige er fyldt 15. Men som vi forstår det, skal man have dette kursus, før man kan tage det rigtige kørekort. De er endnu ikke så begejstrede for skolen, det er meget anderledes end derhjemme. Læreren snakker hele tiden, og de andre elever taler ikke rigtig til dem. Men der er jo da kun gået tre dage, så mon ikke det kan blive bedre.

I går var vi ude og købe ny bil :-) . Uhh den er fin! Men vi skal have forsikringen på plads, før vi kan få den med hjem.

I går fik vi også at vide, at Morten sikkert ikke kan blive overflyttet til Californien før efter april :-( . Det var vi ikke rigtig blevet informeret om før, vi havde forstået det sådan, at man kunne søge overflyttelse så snart, han landede her. Jeg var noget knotten og ked af det, men vi må jo tage det som en oplevelse. På den anden side er det jo en dejlig by, her er fredeligt og skolerne har rigtig gode anmeldelser, så vi må få det bedste ud af det. Nu er problemet så, hvor vi skal bo. Hvis opholdet her bliver et helt år, kan børnene ikke dele et lille værelse i den lejlighed med swimmingpoolen, vi ellers havde tænkt at flytte i…

PostHeaderIcon Ankomst til USA

Fredag den 2. juni 2017 begyndte vores store USA eventyr. Morten har fået job i Californien, men pga. utallige, besværlige regler med hensyn til visum og arbejdstilladelser, skal vi være i Rolla, Missouri først. Her skal han være på universitetet. Vi har alle fem snakket om USA, siden vi var herovre i 2011, så da chancen for at prøve at bo der bød sig, var vi ikke længe om at tage springet. Børnene skal gå i skole, så de forhåbentlig bliver super gode til engelsk. Jeg skal gå hjemme, måske der bliver tid til et par kage-kurser og lidt frivilligt arbejde.

Vi fløj fra Billund til Island og så videre til Chicago. Det gik super let med at komme ind i landet, så det var dejligt, det tog nærmest kun 5 minutter. Der var ingen kø, og da vi havde afgivet fingeraftryk, kunne vi gå lige ind. Vi havde lige en overnatning på hotel, inden vi lørdag morgen kørte mod St. Louis i en stor, lækker Toyota, som vi havde lejet. Det var billigere og hurtigere end at flyve hele vejen. Vi har jo ikke noget imod at køre – og slet ikke i sådan en bil :-) .

Vi havde lidt jetlag, så vi var tidligt oppe og besluttede, at vi ville tage en lille omvej for at se noget. Jeg søgte lidt på Pinterest, og fandt hurtigt en attraktion lige i vores ånd: “Big things in a small town”. Ikke mindre end 8 af verdens største “et-eller-andet” var der i den lille by. Og så var USA-turen ligesom skudt i gang, da vi bl.a. så verdens største vindspil (lige noget for Claus og IL :-) ), verdens største gyngestol (den troede vi ellers, vi så sidste gang sammen med moster og Morten, men denne var lavet siden), verdens største strikkepinde og hæklenål (hvad siger I så mormor, tante Birthe, oldemor og farmor?). Vi var også oppe i verdens største postkasse og så verdens største træsko.

Vi var så heldige, at der kom et lille tog, som vi kunne køre med rundt i byen, hvor to søde, runde, ældre mennesker fortalte om alle tingene. De var meget glade for vores besøg og fortalte begejstrede, at der sidste år også havde været et par fra England og se tingene (så verdens største turist-attraktion var det nok alligevel ikke). På turen kom vi også forbi verdens største fork og verdens største golf-tee (ja Morten og farfar, den var stor). For at tingene kan komme i Guiness Rekordbog som verdens største, skal de være mindst ti gange så store som den “almindelige” ting, og de skal kunne bruges til det, de er beregnede til. Altså havde de f.eks. strikket med strikkepindene, og vindspillet kunne spille.

Desuden havde byen flere store ting, f.eks. et stort fuglebur og en stor blyant, der dog ikke kunne bryste sig af titlen som verdens største. Det var en rigtig hyggelig lille omvej :-) .

Vi fortsatte til St. Louis, hvor vi blev hentet af David, der er professor på universitetet, og ham der har været med til at ansætte Morten. Vi kørte lige forbi Ikea, så vi kunne købe dyner og sengetøj.

Klokken var ca. 21, da vi ankom til huset, vi havde lejet i to måneder af en polsk professor på uni, der var hjemme i Polen på ferie. Det var ikke lige helt som forventet. For at sige det mildt, var her virkelig, virkelig beskidt. Jeg var på vej til at løbe min vej, da jeg kiggede i toilettet. Vi havde jo heldigvis vores rene sengetøj lige indkøbt, så vi fik redt op og gik i seng. Der var ikke blevet renere, da vi så huset i dagslys! Vi kørte i Wallmart og indkøbte rengøringsmidler og plastikhandsker, og så gik hele søndag ellers med at skure alle vandrette flader. Selv børnene var i gang uden vrøvl, så det siger lidt om standarden.

Marius´ øjne løb, og jeg kunne ikke trække vejret her – der er langhårede gulvtæpper overalt, så vi blev enige om, at det nok ikke var her, vi skulle bo de næste to måneder. Morten skrev til et sted, der lejer møblerede lejligheder ud. Vi havde skrevet med dem før, men takkede dengang nej, da lejlighederne kun er med to værelser. Men vi kunne komme og se dem, så det gjorde vi søndag eftermiddag. Det var fine, rene lejligheder. Ikke ret store, men der er tilhørende swimmingpool og en lille økologisk have, så børnene mente godt, de kunne dele et værelse. Desværre er der først noget ledigt den 24. juni, men jeg tror, vi siger ja.

Søndag aften var vi inviteret til grill hos David og hans kone, hvilket var rigtig hyggeligt. Vejret her er forresten rigtig varmt, der har været over 30 grader alle dagene, så vi sætter pris på aircondition i huset.

PostHeaderIcon Harry Potter kage

Jeg havde lovet at lave en Harry Potter konfirmations-kage til nogle søde venners dreng. Jeg havde fået frit spil både med hensyn til smag og udseende, så jeg gik i tænkeboks. Det endte med chokoladebunde og en lys bund med mousse af hindbær og rabarber. Jeg har altid ønsket at lave en Harry Potter kage, for jeg elsker jo selv de bøger. Så jeg gik all in og lavede både fordelingshat, lyn og dobby i fondant. Det tager vildt lang tid, men det var så sjovt :-) . Jeg blev faktisk også selv helt tilfreds – og det er nok en af de kager, der har været sjovest, fordi det var sådan en, jeg gerne selv ville have, og fordi jeg havde så frie hænder.

PostHeaderIcon Kager

Der er altid mest gang i kagebagningen om foråret og sommeren. Jeg har lave et par stykker i sidste uge. En konfirmations-kage til en tennis-glad dreng og en enhjørning, der længe havde været et ønske fra moster :-) .

PostHeaderIcon Tur til København

Søndag den 9. april stod vi tidligt op og kørte mod København på en lille påsketur.

Første stop var museet “Arken” i Ishøj. De har i øjeblikket en udstilling, der hedder, “Gys! er den levende?”, hvor der er  udstillet 39 menneskeskulpturer, hvoraf de fleste er ekstremt realistiske – dog har flere af dem et tvist :-) . Det var en virkelig god udstilling! Det var helt fantastisk, hvor flotte og detaljerede mange af værkerne var. Man forventede næsten, at en af dem ville åbne øjnene eller sige “bøh”. Vi så også “Boy”´s lillesøster – kunstneren der har lavet den kæmpe drenge-figur på Aros, har lavet en kæmpe baby-pige, der var med på udstillingen. Hvis I skal på udflugt eller kommer i nærheden, kan jeg kun anbefale at tage ind og se den.

Herefter kørte vi ind midt i København, hvor vi gik en tur i botanisk have i det skønne solskinsvejr. Vi havde taget madpakker med og nød dem i haven. Vi var inde i “drivhusene” med både orkideer, kaktus og palmer.

Bagefter gik vi en tur ind i torvehallerne, hvor jyderne godt nok følte sig lidt på udebane. Det var virkelig lækre ting, de solgte, meeeen alligevel 47 kroner for et stykke drømmekage – den var aldrig gået i Vroue og omegn. Marius proklamerede også, “så dyrt er det i hvert fald ikke hjemme i Danmark” ;-) .

Vores aftensmad kørte vi ud på Papirøen og spiste. Det var et hyggeligt sted med rigtig mange forskellige boder med alt fra shawarma til indisk og smørrebrød. Vores all-time pommes frites elsker Jeppe fik udgaven lavet i andefedt – ummm. Vi havde været så heldige af få lov til at sove ved vores søde venner Ane og Troels.

Mandag morgen tog vi bilen ind til København igen, vi var i god tid, for vi skulle på den Amerikanske ambassade og søge om visum. Vi var lidt spændte, for man kan læse mange ting på nettet om, hvor omstændigt og firkantet det er. Men det gik nu stille og roligt, de var venlige, og det var ganske få spørgsmål, de stillede.

Ganske få dage om året valfarter folk til Bispebjerg kirkegård for at se de japanske kirsebærtræer i den korte blomstrings-tid. Det havde jeg set billeder af på FB og hørt lidt om, så vi tænkte, at vi da også lige ville en smut forbi. Jamen hold da op, der var simpelthen vildt mange mennesker. Der var skilte, der viste vej til træerne, folk vandrede af sted i hobetal, og da vi kom derned, gik der folk rundt med gule veste, hvorpå der stod “frivillig kirsebær guide”. Vi fik da også taget et par selfier ligesom de hundrede andre, og det var også rigtig flot. Men alligevel sjovt at tænke på, de træer har stået der i måske 50 år, og det først er nu, folk opdager det – nok pga. de sociale medier.

Vi kørte nordpå mod Hillerød, da vi ville op og se Frederiksborg slot. Morten har, som mange andre, hørt podcast om kongerækken, så det var jo nærliggende at tage til “Det nationalhistoriske museum”, der har til huse i det imponerende slot. Der er hovedsageligt malerier af alle de kongelige og kendte gennem tiden.

Dagen sluttede vi af i Dragør med et lille hurtigt visit hos min gamle studie-veninde Helga :-) .

PostHeaderIcon Skak i Tyskland

Ligesom sidste år tog Signe, Marius og jeg en tur til Tyskland. Nærmere bestemt byen Bad Zwischenahn, hvor der hvert år holdes et stort skak-stævne. Vi boede også ligesom sidste år på et hyggeligt hotel tæt ved spillestedet. Der er kun en lille gåtur gennem en hyggelig park ved søen, så er man der.

Begge børn spillede en god turnering, og var hele tiden med oppe i toppen af feltet. Desværre tabte Signe den sidste kamp og røg ned på 11. pladsen. Marius derimod var heldig i korrektionen, så han kunne tage første-plads pokalen og 90 euro med hjem :-) .

To af aftenerne var vi ude at spise på en lille asiatisk restaurant med virkelig billige priser og ganske udmærket mad.